Elefanten i rummet

Nu er det officielt forår. Det er dejligt med længere, lysere dage og mere sol og varme.

Med forårets komme oplever mange også, at der bliver flere sociale arrangementer: påskefrokoster, konfirmationer eller grillaftener, når vejret bliver endnu bedre.

Og selvom det er dejligt at blive inviteret ud og være sammen med andre mennesker, kan det også være virkelig svært efter et tab.

Særligt de første år efter Jans død var det en stor udfordring for mig. Jeg ville gerne ud at have en dejlig aften som tidligere, men jeg kunne ikke længere finde ud af smalltalk, og jeg anede ikke, hvordan jeg skulle nævne Jan uden at ødelægge feststemningen, når jeg mødte nye mennesker.

Det første forår efter Jans død var jeg inviteret til fest tre weekender i træk. To runde fødselsdage og en konfirmation. Fælles for de tre fester var, at jeg havde mødt mange af gæsterne tidligere, men der var ikke nogen eller kun få af mine egne venner med. Jeg følte, at ALLE gæsterne vidste, hvem jeg var, og at jeg havde mistet Jan. Ingen talte om det til mig, ingen nævnte Jan, men jeg havde en oplevelse af, at hver gang jeg talte, spidsede alle ører for at lytte: ”Hvad siger hun?”, ”Nævner hun Jan?”. Jan og Jans død var elefanten i rummet.

Til alle tre fester tog jeg tidligt hjem. Træt, udmattet og med en enorm ensomhedsfølelse. Samtidig var jeg bange for, om det altid ville være sådan – ville jeg nogensinde blive i stand til at deltage i sociale arrangementer uden denne konstante følelse af isolation?

Med tiden lærte jeg heldigvis, at det godt kunne blive lettere. Men der var nogle konkrete ting, jeg aktivt måtte gøre for at gøre det nemmere for mig selv.

Sådan kan du forberede dig:

Fake it till you make it – øvelse gør mester

I begyndelsen kan det føles helt unaturligt at smalltalke, smile og deltage aktivt. Men jo flere gange du gør det, jo mere naturligt bliver det med tiden. Giv dig selv plads til at have akavede øjeblikke, og vid, at de fleste mennesker godt forstår, at det er svært for dig.

Få en wingman

At have en god ven eller et familiemedlem ved din side kan gøre en kæmpe forskel. Nogen, der kan hjælpe dig ud af ubehagelige samtaler, støtte dig, når tingene føles svære, eller blot være et velkendt ansigt, så du ikke føler dig alene i mængden.

Giv værterne besked på forhånd

Det kan være en kæmpe lettelse, hvis værten ved, at du har det svært, og måske endda kan hjælpe med at bryde isen eller sørge for, at du bliver placeret tæt på mennesker, der kender din situation og som kan støtte dig. Det kan også mindske følelsen af, at du skal forklare dig selv eller dit tab hele aftenen.

Øv dig i, hvad du kan sige

Find nogle korte, præcise sætninger, du kan bruge, når folk spørger, hvordan du har det. For eksempel: ”Det går lidt op og ned,” eller ”Tak fordi du spørger, det er stadig svært, men jeg er glad for at være her.” Når du har øvet disse sætninger hjemme, bliver det mindre overvældende at sige dem højt til festen. Du kan få mere inspiration til dette i mit blog-indlæg ”Hvordan har du det?”

Husk, at det er i orden at melde afbud eller tage tidligt hjem

Det er helt okay at prioritere dig selv og din egen trivsel. Socialt samvær skal ikke føles som en pligt, og det er vigtigt at lytte til, hvad du har behov for netop den dag. Jeg lover dig, at det bliver lettere – selvom det ikke altid føles sådan.

At navigere i sorgen under sociale arrangementer er ikke let. Men med lidt forberedelse, støtte og tålmodighed kan det gradvist blive nemmere. Elefanten i rummet bliver måske aldrig helt væk, men du vil opdage, at den ikke behøver at fylde lige så meget med tiden.