fbpx

Rejse efter at have mistet

At miste sin partner ændrer livet radikalt. Alle aspekter af vores hverdag påvirkes, fra de små daglige rutiner til store fremtidsdrømme. Én af de ting, der ofte bliver overset, men som virkelig kan mærkes, er rejser. Når man mister sin partner, kan lysten og evnen til at rejse føles voldsomt forandret. Måske rejste I meget sammen, måske havde I store drømme om fremtidige rejser, eller måske var rejser jeres måde at skabe minder og nyde livet sammen på.

Min mand Jan og jeg rejste altid meget. Det var en væsentlig del af vores familieliv, en måde at opleve verden på og skabe uforglemmelige minder med vores børn. Da Jan døde, efterlod han ikke blot et tomrum i vores hverdagsliv, men også i vores rejseplaner og drømme.

Et år efter Jans død tog mine døtre og jeg en beslutning, der viste sig at være vigtigere, end vi nogensinde havde forestillet os: Vi tog på en otte ugers rejse til USA. Vi vidste, det ville blive en helt anden type rejse uden ham, men vi havde også en stærk følelse af, at vi måtte vise os selv, at vi stadig kunne skabe nye minder – selv uden ham.

USA var et nemt land at rejse i – alt fungerede, og vi kunne føle os trygge. Men følelsesmæssigt var det en enorm overvindelse. Jeg skulle ikke blot håndtere mine egne følelser af savn og sorg, men også sørge for, at mine børn kunne nyde turen. Det blev en rejse med plads til både tårer og glæde. For os markerede turen, at vi godt kunne rejse og skabe minder uden Jan – minder, der var anderledes, men stadig værdifulde.

Men jeg ved også fra mange af de mennesker, jeg møder i mit arbejde som grief coach, at det ikke er let for alle. Mange oplever, at tanken om at rejse uden deres partner føles meningsløs eller alt for overvældende. De savner at dele oplevelserne med den, de elsker, og nogle mangler simpelthen nogen at rejse med.

Hvis du ønsker at rejse igen, men har svært ved at komme i gang, har jeg her tre gode råd, som kan hjælpe dig med at tage det første skridt:

1 – Start småt – giv dig selv lov til at øve dig

Når tanken om at tage på en længere rejse virker helt uoverskuelig, kan det være en god idé at begynde i det små. Prøv først med en weekendtur eller et kort ophold tæt på hjemmet. Måske kan du tage af sted med en nær ven eller et familiemedlem, eller måske foretrækker du at tage af sted alene. Pointen er at give dig selv lov til at afprøve, hvordan det føles at rejse igen, uden at presset bliver for stort.

Jeg husker selv, hvordan de første små ture efter Jans død føltes som store sejre. En weekend i sommerhus med mine piger, en tur til en by vi kendte godt – alt sammen små skridt, der viste mig, at jeg stadig kunne navigere i livet uden Jan ved min side.

2 – Skab nye rejsetraditioner – uden skyldfølelse

Når man mister sin partner, er det nemt at føle skyld eller sorg over at gøre ting på en ny måde. Men husk på, at nye traditioner og vaner ikke betyder, at du glemmer din partner. Tværtimod handler det om at skabe plads til, at dit liv kan fortsætte med nye minder, samtidig med at du ærer fortiden.

Måske plejede I at rejse til bestemte steder, men nu vælger du noget helt andet. Måske skifter du rejsemåden, fx fra hotel til Airbnb, eller du begynder at tage på ture alene, som du aldrig gjorde før. Det vigtigste er, at du føler dig fri til at skabe nye traditioner, som føles meningsfulde for dig.

For os blev det netop USA-rejsen, der blev starten på en ny slags rejsetradition, hvor vi aktivt valgte steder, vi ikke havde besøgt sammen med Jan. Det blev en måde at skabe minder, der ikke konstant mindede os om, hvad vi havde mistet, men i stedet pegede fremad mod nye oplevelser.

3 – Vær åben for fællesskab og nye bekendtskaber

Når man mister sin rejsepartner, kan ensomhed hurtigt fylde meget. Men der er mange måder at finde nye fællesskaber på, selv når man rejser alene. Overvej at deltage i gruppeture, temarejser, eller rejser der fokuserer på en bestemt interesse eller hobby. Det kan være en rigtig god måde at møde nye mennesker, som deler dine interesser.

Du kan også finde rejsefællesskaber på sociale medier, hvor du kan møde ligesindede, der også rejser alene eller har mistet en partner. Det kan give en følelse af forståelse og fællesskab, som kan gøre det mindre skræmmende at rejse igen.

Under vores lange tur i USA oplevede vi flere gange, hvordan mødet med nye mennesker hjalp os med at genfinde glæden ved at rejse. Det behøver ikke være store, livslange venskaber – bare små, meningsfulde møder, der minder os om, at livet stadig byder på gode oplevelser og nye relationer.

Giv plads til sorgen – også på rejsen

Én ting jeg lærte tidligt, var, at sorgen også rejser med. Den forsvinder ikke, bare fordi du skifter kulisse. Derfor er det vigtigt at give plads til dine følelser, også når du rejser. Det er helt okay, hvis du bliver overvældet eller ked af det undervejs. Det betyder ikke, at rejsen er en fiasko. Det betyder blot, at du sørger – og det er helt naturligt.

Under vores tur var der masser af plads til tårer. Men der var også plads til latter, glæde og nye minder. Kombinationen af sorg og glæde viste os, at vi kunne leve og rejse på trods af tabet – og måske endda netop på grund af det.

At rejse igen efter at have mistet sin partner kræver mod, men det kan også være utrolig givende og livsbekræftende. Det bliver aldrig helt det samme igen, men det behøver det heller ikke at være. Livet fortsætter, og nye minder venter på at blive skabt – også for dig.

Du kan stadig rejse. Du kan stadig opleve verden. Og du kan stadig skabe værdifulde minder – minder, der giver mening, også i lyset af dit tab.

Rejse efter at have mistet

1 kommentar til “Rejse efter at have mistet”

  1. Patricia Ohlendorf Wiesner

    Der er utrolig mange nye, nej – jeg vil hellere bruge ordet “anderledes og udfordrende” ting, man med et skal til at forholde sig til, når livet pludseligt ændres radikalt, og man føler, livet med et bliver total kaotisk, grunden forsvinder som dug fra himmelen under ens fødder, hjertet slår dobbelt så hurtigt og efterfølgende knuses det – fordi det værst tænkelige sker i ens liv : man har mistet sin højt elskede livsledsager, sine børns far.

    Hvordan skal jeg/vi komme videre med livet – hvordan kan jeg hjælpe og få overskud til mine børn på den bedste måde, når jeg selv er i dyb sorg – hvad kan vi gøre sammen, da vi sørger på hver vores måde, og jeg som mor føler, jeg skal være den stærke.

    Ja – det evt. at rejse med sine børn lyder for mig, som værende en rigtig god healingproces, det ville være en god måde at være sammen på – vi er jo i samme “båd” har mistet det mest dyrebareste i vores liv.

    Kirsten – det at læse om jeres tur til USA fortæller også på en måde, hvor svært livet kan være at se sig ud af, men helt fantastisk at læse, hvordan I sammen finder overskud midt i sorgen, samt I erkender og opdager, der er et liv på den anden side af de “mørke skyer” og I sammen ser solen og lyset – trods I manglede jeres højt elskede mand og far på turen.

    Det har givet mig stof til en del eftertanke – Tak for meget smukt og brugbart indlæg.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top