Hvad siger man til en, der har mistet?

Er du usikker på, hvad du skal sige til en, der har mistet?

Hvad siger man til en, der har mistet? Det er faktisk noget jeg selv kunne være i tvivl om, før Jan blev syg. Så jeg forstår, hvorfor mange stiller spørgsmålet og syntes det er svært, eller er usikre på, hvad de kan sige. For det er ikke noget vi lærer. I dag får skoleelever undervisning i engelsk allerede fra 1. klasse. Fordi vi ved hvor vigtigt det er at lære et andet sprog. Men sorg er ikke et sprog, vi lærer. Hvis du er ældre end 40 år, er det ikke ualmindeligt, at du har oplevet, at sorg skulle pakkes væk, da vi voksede op. En af mine gode venner mistede sin mor i en alder af 5 år. Han fik ikke lov til at komme med til begravelsen, og der blev ikke talt om hans mors død. Holdningen var, at det var bedst at glemme det – og komme videre!

I dag er vi heldigvis klogere. Vi ved, at sorg ikke kan gemmes, og vi ved at jo mere vi taler om sorg, jo bedre får vi bearbejdet de tab, vi oplever.

Alligevel har mange af os svært ved det. For vi har aldrig lært at sætte ord på sorgen. Vi har aldrig lært at ”tale sorg” Eller lært hvad vi skal sige, når vi møder en, der har mistet. Vi kan være nervøse for at gøre den sørgende mere ked af det, eller være usikre på, hvad vi skal sige.

Men omsorg og opmærksomhed fra venner og bekendte har en enorm stor betydning for den efterladte. Også selvom du ikke føler du er tæt nok på, kan en hilsen fra dig, skabe lindring i sorgen.

Hvad kan du sige, til en der har mistet?

Sig noget. Du må aldrig lade som ingenting. Det vigtigste er at huske, at du ikke kan sige noget forkert. Faktisk er det (næsten) lige meget hvad du siger, bare du siger noget, og anerkender deres tab. Det værste du kan gøre, er at ignorere tabet, enten ved ikke at sige noget, eller ved at lade som om du ikke ser vedkommende, hvis I mødes på gaden.

Det kan være svært at starte samtalen, men du kan for eksempel sige:

• Det gør mig ondt, at du har mistet
• Jeg har tænkt på dig siden jeg hørte, at du har mistet…
• Jeg kan ikke forestille mig, hvad du går igennem lige nu
• Jeg ved ikke hvad jeg skal sige – jeg ville ønske jeg kunne sige nogle ord, der ville trøste
• Jeg tænker på dig og din familie
• Han/hun var altid så sød ved mig. Jeg husker særligt da….(del et dejligt minde)
• Han/hun var et dejligt og omsorgsfuldt menneske (vælg tillægsord der beskriver den afdøde)
• Jeg er din ven. Jeg er her for dig.
• Jeg ved ikke hvad jeg skal sige. Det må være svært.
• Og nogle gange er det nok, at du bare er der. Du behøver ikke sige noget som helst.

Det er også i orden at sige, at du er usikker på, hvad du skal sige. ”Jeg hørte du har mistet……jeg ved ikke hvad jeg skal sige”. Som sørgende ved vi godt, at det er svært for mange. Og du kan ikke gøre os mere kede af det ved at sige noget.

Måske behøver du slet ikke tale om sorg og død

Efter Jans død har jeg oplevet mange, der ikke har vidst hvad de skulle sige til mig eller hvordan de skal opføre sig over for mig. Jeg har oplevet hvordan bekendte har ladet som om de ikke så mig, når vi mødtes på gaden. Jeg har oplevet venner, der har holdt sig væk eller som har haft virkelig svært ved det første møde, efter Jans død.

Og selvom jeg godt ved, at det er svært for mange og at jeg selv havde svært ved at finde ud af, hvad jeg skulle sige, til en der havde mistet, før Jan blev syg, så gjorde det mig ked af det. Og det fylder på den ensomhed, der er flyttet ind hos mig efter Jans død. Jeg har lært – på den hårde måde – hvor vigtigt det er, at man siger noget, eller giver et medfølende klem på skulderen. Og jeg har lært, at det nogle gange er de venner, der har sværest ved at tale om sygdom og død som kan være fantastiske at være sammen med, når jeg har brug for at tale om noget andet.

Og vi oplevede det faktisk allerede under Jans sygdomsforløb. Da han fik havde fået diagnosen ALS, og dermed en dødsdom, var der en af hans venner – lad os kalde ham Mads – som holdt sig væk. Det var helt tydeligt, at Mads var usikker på hvad han skulle sige til Jan. Og tanken om at besøge Jan, og tilbringe en aften i hans selskab var uoverskueligt. I stedet holdt han sig væk. De havde en smule kontakt på sms, men kun når Jan skrev. Mads tog aldrig initiativet. Først da en fælles kammerat gav ham en opsang og et blidt spark bagi, kom Mads på besøg. Og det viste sig, at han ikke behøvede sige så meget. Et stort mandekram da Jan åbnede døren og en enkelt sætning om, at ”det er sgu’ noget lort” var nok. For Jan havde ikke lyst til at tale om sygdom og død. I hvert fald ikke den aften. Han ville tale om fodbold, rejser og røverhistorier. Efter den første aften mødtes de jævnligt – præcis som før Jan blev syg. Men det var ikke længere svært for Mads. Indimellem talte de sygdom og død, men det meste af tiden talte de om alt muligt andet. For det var så vigtigt for Jan, at holde fast i venskaber, hvor de kunne tale om alt muligt andet, end hans sygdom.

Så hvis du har det ligesom Mads, så træk vejret, og besøg den du kender, der er i sorg. Det kan være det er svært de første par minutter, men måske viser det sig, at det er nemt at holde samtalen i gang, når først du er der. Og måske behøver du ikke tale om det svære – det er nok, at du er der.

Hvad skal du ikke sige til en, der har mistet

Som sørgende er det vigtigt, at der bliver lyttet og at vores sorg bliver anerkendt. Du skal ikke fikse og forklare. Du skal ikke sammenligne. Du skal lytte. Selvom du ikke rigtig kan sige noget forkert, så er der ting som du skal prøve at undlade at sige:

• Du skal nok komme igennem det – du skal bare være stærk
• Det var godt, hun fik fred
• Han er et bedre sted nu
• Det er længe siden, er du kommet videre?
• I det mindste fik I mange gode år sammen
• Du er ung – du finder en ny mand/kone
• Du er ung, du kan altid få et barn mere/blive gravid igen
• Jeg ved præcis hvordan du har det
• Der er en plan for os alle

Spørg ind til det, du hører

Når du taler med en i sorg, så spørg ind til det, de fortæller. Den sørgende har måske en oplevelse af, at der er mange som ikke tør spørge, selvom de gerne vil fortælle. Så giv dem mulighed for at fortælle. Både om den afdøde som person, dødsfaldet, bisættelse/begravelse og om dejlige minder. Spørg – og lyt! Prøv at huske de detaljer, den sørgende fortæller så du kan spørge ind til dem senere. Det viser at du lytter. Og det er noget af det mest omsorgsfulde du kan gøre i mødet med en, der har mistet.

Husk at du skal gøre – ikke spørge

Hvis du gerne vil hjælpe den, der har mistet, så husk at det ofte er bedre med konkrete forslag, frem for et tilbud om hjælp. ”Sig til, hvis jeg skal hjælpe med noget” bliver altid sagt i en god mening, men når man er i sorg, kan det være svært at bede om hjælp. Den sorgramte er presset og mangler overskud, og det kan være svært at bede om hjælp, eller finde ud af, hvilken hjælp man skal efterspørge.

Så kom med et forslag i stedet. Du kan komme forbi og ordne haven eller gå en tur med hunden. Du kan lave mad til fryseren eller komme forbi med en kop kaffe.

Og nej, du maser dig ikke på!