Sorgbearbejdning – Kirsten Wallentin

Rejse efter at have mistet

Kirsten — Thu, 12 Jun 2025 15:30:21 +0000

At miste sin partner ændrer livet radikalt. Alle aspekter af vores hverdag påvirkes, fra de små daglige rutiner til store fremtidsdrømme. Én af de ting, der ofte bliver overset, men som virkelig kan mærkes, er rejser. Når man mister sin partner, kan lysten og evnen til at rejse føles voldsomt forandret. Måske rejste I meget sammen, måske havde I store drømme om fremtidige rejser, eller måske var rejser jeres måde at skabe minder og nyde livet sammen på.

Min mand Jan og jeg rejste altid meget. Det var en væsentlig del af vores familieliv, en måde at opleve verden på og skabe uforglemmelige minder med vores børn. Da Jan døde, efterlod han ikke blot et tomrum i vores hverdagsliv, men også i vores rejseplaner og drømme.

Et år efter Jans død tog mine døtre og jeg en beslutning, der viste sig at være vigtigere, end vi nogensinde havde forestillet os: Vi tog på en otte ugers rejse til USA. Vi vidste, det ville blive en helt anden type rejse uden ham, men vi havde også en stærk følelse af, at vi måtte vise os selv, at vi stadig kunne skabe nye minder – selv uden ham.

USA var et nemt land at rejse i – alt fungerede, og vi kunne føle os trygge. Men følelsesmæssigt var det en enorm overvindelse. Jeg skulle ikke blot håndtere mine egne følelser af savn og sorg, men også sørge for, at mine børn kunne nyde turen. Det blev en rejse med plads til både tårer og glæde. For os markerede turen, at vi godt kunne rejse og skabe minder uden Jan – minder, der var anderledes, men stadig værdifulde.

Men jeg ved også fra mange af de mennesker, jeg møder i mit arbejde som grief coach, at det ikke er let for alle. Mange oplever, at tanken om at rejse uden deres partner føles meningsløs eller alt for overvældende. De savner at dele oplevelserne med den, de elsker, og nogle mangler simpelthen nogen at rejse med.

Hvis du ønsker at rejse igen, men har svært ved at komme i gang, har jeg her tre gode råd, som kan hjælpe dig med at tage det første skridt:

1 – Start småt – giv dig selv lov til at øve dig

Når tanken om at tage på en længere rejse virker helt uoverskuelig, kan det være en god idé at begynde i det små. Prøv først med en weekendtur eller et kort ophold tæt på hjemmet. Måske kan du tage af sted med en nær ven eller et familiemedlem, eller måske foretrækker du at tage af sted alene. Pointen er at give dig selv lov til at afprøve, hvordan det føles at rejse igen, uden at presset bliver for stort.

Jeg husker selv, hvordan de første små ture efter Jans død føltes som store sejre. En weekend i sommerhus med mine piger, en tur til en by vi kendte godt – alt sammen små skridt, der viste mig, at jeg stadig kunne navigere i livet uden Jan ved min side.

2 – Skab nye rejsetraditioner – uden skyldfølelse

Når man mister sin partner, er det nemt at føle skyld eller sorg over at gøre ting på en ny måde. Men husk på, at nye traditioner og vaner ikke betyder, at du glemmer din partner. Tværtimod handler det om at skabe plads til, at dit liv kan fortsætte med nye minder, samtidig med at du ærer fortiden.

Måske plejede I at rejse til bestemte steder, men nu vælger du noget helt andet. Måske skifter du rejsemåden, fx fra hotel til Airbnb, eller du begynder at tage på ture alene, som du aldrig gjorde før. Det vigtigste er, at du føler dig fri til at skabe nye traditioner, som føles meningsfulde for dig.

For os blev det netop USA-rejsen, der blev starten på en ny slags rejsetradition, hvor vi aktivt valgte steder, vi ikke havde besøgt sammen med Jan. Det blev en måde at skabe minder, der ikke konstant mindede os om, hvad vi havde mistet, men i stedet pegede fremad mod nye oplevelser.

3 – Vær åben for fællesskab og nye bekendtskaber

Når man mister sin rejsepartner, kan ensomhed hurtigt fylde meget. Men der er mange måder at finde nye fællesskaber på, selv når man rejser alene. Overvej at deltage i gruppeture, temarejser, eller rejser der fokuserer på en bestemt interesse eller hobby. Det kan være en rigtig god måde at møde nye mennesker, som deler dine interesser.

Du kan også finde rejsefællesskaber på sociale medier, hvor du kan møde ligesindede, der også rejser alene eller har mistet en partner. Det kan give en følelse af forståelse og fællesskab, som kan gøre det mindre skræmmende at rejse igen.

Under vores lange tur i USA oplevede vi flere gange, hvordan mødet med nye mennesker hjalp os med at genfinde glæden ved at rejse. Det behøver ikke være store, livslange venskaber – bare små, meningsfulde møder, der minder os om, at livet stadig byder på gode oplevelser og nye relationer.

Giv plads til sorgen – også på rejsen

Én ting jeg lærte tidligt, var, at sorgen også rejser med. Den forsvinder ikke, bare fordi du skifter kulisse. Derfor er det vigtigt at give plads til dine følelser, også når du rejser. Det er helt okay, hvis du bliver overvældet eller ked af det undervejs. Det betyder ikke, at rejsen er en fiasko. Det betyder blot, at du sørger – og det er helt naturligt.

Under vores tur var der masser af plads til tårer. Men der var også plads til latter, glæde og nye minder. Kombinationen af sorg og glæde viste os, at vi kunne leve og rejse på trods af tabet – og måske endda netop på grund af det.

At rejse igen efter at have mistet sin partner kræver mod, men det kan også være utrolig givende og livsbekræftende. Det bliver aldrig helt det samme igen, men det behøver det heller ikke at være. Livet fortsætter, og nye minder venter på at blive skabt – også for dig.

Du kan stadig rejse. Du kan stadig opleve verden. Og du kan stadig skabe værdifulde minder – minder, der giver mening, også i lyset af dit tab.

Indlægget Rejse efter at have mistet blev først udgivet på Kirsten Wallentin.

Hvordan bearbejder man sorg?

Kirsten — Thu, 12 Oct 2023 21:16:33 +0000

Som sorgterapeut bliver jeg ofte spurgt; Hvordan bearbejder man sorg? Og jeg forstår godt, at det er så vigtigt et spørgsmål, da det kan føles så uoverskueligt. For hvordan bearbejder man sin sorg, og tager næste skridt mod et liv med glæde og gode minder?

At miste en vi elsker, er noget af det sværeste vi kan opleve. Det kan føles som om vi aldrig finder glæde i livet igen, og selv små ting kan føles uoverskuelige. Sorg kan føles enormt ensomt, selvom du er omringet af en masse mennesker. Det kan føles håbløst. Det kan føles som en tur i en rutsjebane, hvor du bliver kastet mellem glæde og fortvivlelse. Og så kan det føles som alle andre følelser derimellem.

Selvom det ikke altid virker sådan, så kan du gøre meget i hverdagen, for at bearbejde din sorg og gøre den lettere at leve med. Det er ikke let, og det tager tid. Men ved at gøre små ting og tage et skridt ad gangen, er det muligt at vende tilbage til et liv med glæde, og håb, hvor sorgen er blevet til et savn og er blevet mindre smertefuld.

Mærk efter, hvilke følelser du oplever i sorgen

You cannot heal if you don’t feel. Ved at mærke efter, hvilke følelser du har og ved at sætte ord på følelserne, begynder du at blive opmærksom på, hvad du har behov for lige nu. Nogen mennesker bliver helt følelsesløse i sorgen, og har svært ved at mærke sig selv. Andre bliver meget mere følsomme og sårbare end de har været tidligere. Uanset hvor du finder dig selv på skalaen, kan du begynde at bearbejde din sorg ved mærke dine forskellige følelser og hvornår de er til stede. Måske får du en bevidsthed om, at du føler ensomhed i bestemte situationer, og derfor skal lave en aftale om, at du kan kontakte en god ven, når ensomheden trænger sig på. Eller måske ved du, at en bestemt tid på dagen er særligt svært. Der kan du enten vælge at gøre noget rart for dig, og give dig lov til at være i sorgen i det tidsrum. Eller du kan prøve at bryde din daglige rutine, så det særlige tidspunkt på dagen bliver forbundet med noget der bringer dig glæde.

Hvis du også begynder at lægge mærke til de små øjeblikke i hverdagen, hvor du har det godt eller føler dig glad, uanset hvor små de er, vil du med tiden opleve, at du faktisk er taknemlig over noget nyt, der er kommet ind i dit liv. Noget du måske ikke havde i dit liv tidligere. Og du vil opleve, at der kommer nye glæder ind i dit liv. Nye oplevelser du måske ikke troede du kunne få, da dit fokus var på det liv, I havde sammen. Det liv, der ikke er der mere. Når det sker, er du i gang med åbne for glæden igen, og tage de første skridt mod et liv, hvor livsglæde fylder mere end sorgen.

Vær tålmodig – og giv dig selv tid til at bearbejde sorgen

Sorg tager tid. Og sorgbearbejdning tager tid! Desværre kan du ikke gøre noget for at sætte tempoet op. I stedet er det vigtigt at finde ud af, hvordan du passer godt på dig selv, og hvordan du får skabt tiden til at bearbejde din sorg. Prøv at gøre ting, der giver dig glæde og energi. Hvis du ikke ved eller ikke kan huske, hvad det kan være, så prøv at tænke tilbage på, hvad du kunne lide at lave før sorgen blev en del af dit liv. Måske er det at spille golf, se tv eller danse til musik fra din ungdom. Og så øv dig i, at få det gjort. Ikke hver dag. Bare indimellem. Og prøv at finde muligheden for at tage pauser i løbet af dagen. Det er hårdt at bearbejde sin sorg, og det er helt normalt, hvis du føler dig træt.

Accepter at sorg er rodet og kaotisk

Sorg følger ikke bestemte sorgfaser. Der er ikke et fast forløb du skal igennem eller en bestemt rækkefølge dine følelser skal passe ind i. Nogen dage føles det som om vi bevæger os fremad, og sorgen fylder ikke så meget. Andre dage fylder sorgen alt. Og så er der dage hvor vi svinger som et pendul, og hvor glæden kan blive erstattet af sorg og magtesløshed på et splitsekund. Ved at acceptere dette, kan du give dig selv plads til din unikke sorgrejse. Til at føle præcis hvad du føler, og tage lige så lang tid, som du har behov for. Det er din sorg. Det er din sorgrejse!

Bed om hjælp hos andre, når du bearbejder sorgen

Du behøver ikke klare alt alene. Ved at få hjælp fra andre, vil du både give dig selv ro og tid i sorgen, samtidig med at venners hjælp kan føles som en varmende omsorg. Og ofte vil vores venner og familie gerne hjælpe, men de ved måske ikke hvad de kan hjælpe med. Så bed dem om hjælp. Hav en liste hængende hvor du kan skrive ned, hver gang der er en opgave, du kan få andre til. Stort og småt. Så kan du vise listen, næste gang nogen siger ”sig til, hvis der er noget vi kan hjælpe med”.

Listen kan være opdelt efter de områder, hvor du har brug for hjælp, det gør det måske lidt nemmere at tænke på ting, hvor du kan have behov for hjælp:

Hjælp til børnene (børnepasning – også på tidspunkter hvor du ikke skal noget, men trænger til lidt tid alene, hente/bringe til skole eller fritidsaktiviteter, legeaftaler til børnene)
Huset (ordne haven, rense tagrender, reparere småting)
Dagligdagen (mad til fryseren, indkøb, luftehunden)
Hjælp til dig og din sorg (Mulighed for at tale om sorgen og om den, du har mistet, omsorg og forkælelse, tid alene og tid sammen med venner hvor I kan skabe nye oplevelser og nye minder)

Hvis du syntes det er svært at bede om hjælp, så husk at det at bede om hjælp er en muskel der skal trænes. Måske er det svært i starten, men jo mere du øver dig, jo lettere bliver det.

Få professionel hjælp til, hvordan du bearbejder din sorg

Søg professionel hjælp, hvis du ikke føler du selv kan komme videre fra din sorg, eller du føler det er for uoverskueligt at bearbejde din sorg. Der er mange forskellige typer hjælp. Det kan være sorggrupper, psykolog eller en sorgterapeut som mig. Find ud af, hvad du har behov for og få det lille skub, der kan gøre den store forskel på vejen mod livsglæde.

Hvis du overvejer et forløb til sorgbearbejdning, kan du læse om mit forløb til sorgbearbejdning her.

Det er mit mål at hjælpe dig, der er i sorg – uanset hvor langt du er på rejsen. Og at hjælpe dig med at komme tilbage til et liv, hvor glæden fylder mere end sorgen. I mine forløb vil du møde forståelse og omsorg. Du vil opleve, at jeg er nærværende, og at jeg gavmildt deler ud af min personlige historie og mine erfaringer. Og så vil du opleve, at der altid er plads til latter og til at mindes med et smil på læben.

Du er altid velkommen til at kontakte mig og få en uforpligtende samtale, hvis du vil høre, hvordan jeg kan hjælpe dig.

Indlægget Hvordan bearbejder man sorg? blev først udgivet på Kirsten Wallentin.

Hvordan har du det?

Kirsten — Thu, 31 Aug 2023 11:02:12 +0000

Kender du det, at du er ude at handle, og støder ind i en bekendt. Det første du bliver spurgt om er, hvordan har du det?

Spørgsmålet bliver ofte stillet med en omsorgsfuld stemme, hovedet lidt på skrå, og måske en medfølende hånd på din arm. Og selvom du ikke har lyst til at tale om din sorg i supermarkedet, svarer du alligevel – næsten pligtopfyldende ”Jeg har det godt – efter omstændighederne”, selvom du måske allerhelst vil ligge hjemme i sengen og græde, eller sidde og stirre tomt ud i luften. Du vil i hvert fald ikke have omsorg i midt i Bilka.

For mange sørgende er spørgsmålet ”Hvordan har du det?” eller ”Hvordan går det med jer?” blevet et frygtet spørgsmål – måske endda et hadet spørgsmål. For hvordan svarer du lige på det?

Jeg har selv fået alle variationer af spørgsmålet. ”hvordan HAR du det?” eller ”Hvordan har DU det?”. Men uanset hvor i spørgsmålet trykket ligger, er svaret komplekst og følelsesladet.

Sandheden er, der er ikke et enkelt svar. Sorgen er kompleks, rodet og kaotisk. Du kan opleve gode dage – eller gode øjeblikke. Du kan opleve hårde dage og hårde øjeblikke. Og du kan opleve dage der svinger mellem sorg og glæde. Sorgen er fyldt med kontraster.

Hvad kan du svare, når du bliver spurgt?

Det er vigtigt at huske, at der ikke findes et “rigtigt” svar på spørgsmålet. Nogle gange er svaret, at du har det godt, og du nyder øjeblikket. Andre gange kan sorgen eller en følelse af ensomhed ramme dig på et øjeblik, selv længe efter du har mistet.

Men det kan være en god ide at indøve standardsvar du kan give, hvis du bliver spurgt ”Hvordan har du det” på steder, hvor du ikke har lyst til at svare, til personer du ikke ønsker at dele din sorg med, eller til de dage, hvor selv det mindste ord, kan få dig til at bryde grædende sammen.

Standardsvar kan være afvisende, til personer du ikke har lyst til at dele din sorg med, eller inviterende til dem, du gerne vil tale med – bare et andet sted eller på et andet tidspunkt. Så nogle gange er det eneste rigtige svar et, der giver dig mulighed for at komme hurtigt videre og væk fra en egentlig samtale. Her vil helt korte standardsvar som ”Fint” eller ”Tak fordi du spørger, men jeg vil helst ikke tale om det” fungere, hvorefter du går videre. Til andre personer eller på andre tidspunkter, føles det måske mere rigtigt at give et lidt længere svar, eller invitere til en snak en anden dag.

Det går op og ned. Tak fordi du spørger, men jeg har desværre lidt travlt.
Tak fordi du spørger. Det er pænt af dig. Men jeg har ikke overskud til at tale om det nu/her.
Det er et svært spørgsmål, og jeg har ikke et kort svar. Vil du ikke hellere fortælle hvordan du har det?
Jeg vil gerne fortælle om det – men en anden dag. Du må gerne komme forbi og snakke med mig, hvis du har lyst.

Når vi er i sorg, kan vi nogle gange have svært ved at mærke os selv. Så ros dig selv, hvis du vælger ikke at svare, eller hvis du giver et kort standardsvar, når du kan mærke, at du ikke har lyst til at tale. Vær stolt af, at du lytter til dig selv og tænker på dig selv og din egen tilstand.

Hvis dine nærmeste også altid møder dig med et ”hvordan har du det?”, kan du overveje, om du skal tale med dem om det. Bede dem møde dig uden spørgsmål. Lad dem vide, at du nok skal fortælle, når du har lyst og overskud eller når du har behov for, at nogen lytter. Ved at hjælpe dine nærmeste til at gøre ”det rigtige” for dig, hjælper du også dig selv, og undgår de situationer og de spørgsmål der kan være svære, når du ikke har lyst eller ikke har overskud til det. Det er både en hjælp for dine nærmeste og for dig selv, og kan være med til at give dig lidt mere mentalt ro og lidt mere overskud.

Indlægget Hvordan har du det? blev først udgivet på Kirsten Wallentin.

Om at miste en verden

Kirsten — Thu, 20 Apr 2023 09:18:18 +0000

Når du mister en du elsker, mister du en verden, som du kender den

Når vi mister en vi elsker, forandres hele vores livsfundament, vores antagelser om hvordan verden fungerer og vores tro på, at livet er godt. Selvom vi ofte tror, at vi kun sørger over den vi har mistet, så er vores sorg også en smerte over alle de andre tab, der følger med et dødsfald.

Når vi elsker et andet menneske, er den person en stor del af vores liv. De fylder vores tanker, vores hjerte og vores daglige rutiner. Så når de dør, mangler de til alle de små og store roller, de har fyldt i hverdagen. Vores fortrolige og den første vi fortæller gode og dårlige nyheder til, men også en del af vores identitet og vores historie.

Hvis du har mistet en ægtefælle eller partner og I har børn, mister du ’den anden forælder’. Den eneste der fuldstændig subjektivt mener, at præcis jeres børn, er de mest fantastiske i verden, og som føler den helt ubetingede kærlighed, vi oplever som forældre.

Men du mister også andre ting, der ikke altid er så tydelige.

Mistede håb, drømme og forventninger – alle de forestillinger vi har om vores fremtid. Alle drømmene om, hvad vi skal opleve, forventninger til nye oplevelser vi skulle have i fællesskab. Det er fortsat muligt få et godt liv fyldt, men det bliver uden din person ved din side, og mange af dine drømme, håb og forventninger skal formentlig justeres til den nye virkelighed.

Tab af indkomst og økonomisk sikkerhed. Din økonomi ændrer sig. Måske arver du penge, så den ændrer sig positivt, men det kan også være en økonomisk byrde at miste en indkomst. Det kan medføre bekymringer om fremtiden, både i forhold til bolig, job og muligheden for at bevare samme levestandard.

Tab af identitet. Hvem er du nu, efter du har mistet? Du kan opleve, at din omgangskreds ændrer sig. At nogen mennesker behandler dig anderledes, at du selv prioriterer anderledes eller har fået ændret dine værdier i livet.

Et tab påvirker (næsten) alle områder af dit liv. Derfor kan det være så svært og uoverskueligt at bevare troen på, at livet kan være godt.

Sorgbearbejdning tager tid. Det er ikke en let proces og det er individuelt hvornår vi er klar til at tage det første skridt mod et liv, hvor livsglæde fylder mere end sorgen.

Tre forslag til ting, du kan gøre for at tage det første skridt:

Øvelse gør mester. Det kan være svært at komme ud blandt andre mennesker. Svært at bede om hjælp, og klare selv små opgaver i løbet af hverdagen. Men hvis du øver dig, bliver det lettere med tiden. Få eventuelt en god ven til at støtte dig.

Vær god ved dig selv. Sorg er hårdt. Både for kroppen og for sindet. Så plej dig selv og hav ikke for høje forventninger til, hvad du skal nå. Sørg for at have tidspunkter, hvor du ikke har planer, og hvor du kan gøre noget godt for dig selv. Det kan være at binge en serie på Netflix, tage et langt bad eller spise din yndlingskage.

Hvad er jeg taknemlig for? Skriv 3 ting ned hver dag. Den første periode efter et tab, er det ikke sikkert du kan finde noget. Men prøv alligevel, selvom det er små ting. En god kop kaffe. At solen skinner eller der ikke var kø i Netto, så du kunne komme hurtigt hjem under dynen igen. Forskning viser, at det påvirker vores tanker positivt, når vi fokuserer på taknemlighed.

Indlægget Om at miste en verden blev først udgivet på Kirsten Wallentin.

De vigtigste fordele ved tilgivelse under en sorgproces

Kirsten — Mon, 20 Mar 2023 21:17:31 +0000

Uanset om du sørger over tabet af en, der stadig lever, men ikke længere er involveret i dit liv fx efter en skilsmisse, eller om du sørger over en der død, er tilgivelse kritisk for sorgprocessen. Det frigør dig ikke bare generelt. Det er også en vigtig del af sorg- og genoprettelsesprocessen. Ved at omfavne tilgivelse, vil du være i bedre stand til at komme videre med dit eget liv, til trods for den måde, du tidligere er blevet såret på.

Tilgivelse behøver ikke at være direkte

Når nogen er død, kan du naturligvis ikke konfrontere dem om tidligere synder eller gøre en indsats for at tilgive dem personligt. Når nogen er i live, men ikke længere en del af dit liv, er en direkte tilgivelse lige så unødvendig. Faktisk skaber et mere direkte forsøg på at tilgive nogen – ved at sige: “Jeg erkender, at du har gjort mig uret på denne måde, men jeg vælger at tilgive dig” – flere konflikter, end det løser. I mange tilfælde lader det begge parter føle sig mere distancerede og isolerede end før. Ikke nok med det, den naturlige trang for den anden part til at forsvare sig vil stige og kan føre til et angreb på dig. Resultatet af dette bliver, at I begge føler jer værre end I gjorde før.

I stedet for at insistere på en direkte konfrontation med den person, du tilgiver, skal du holde det til dig selv. Målet er en følelse af afslutning med personen eller begivenhederne i forholdet. Du behøver ikke at kommunikere med dem for at opnå det; i stedet foreslår vi, at du tilgiver dem indirekte.

Tilgivelse er en handling

Der er mange mennesker, der tror, at tilgivelse er en følelse: en følelse af lettelse eller den lethed, der kommer, når du slipper fortiden. I virkeligheden kræver tilgivelse handling. Du kan ikke bare forvente, at det sker; i stedet træder du frem og træffer en beslutning om at tilgive, uanset om den anden part ved det eller ej. Når du har gennemført handlingen, tilgivelse under sorgprocessen, kan du høste fordelene ved følelsen – ikke omvendt.

Ikke at tilgive gør dig ondt

Når du ikke kan eller vil tilgive, er det ikke den anden person, du gør ondt. Hvis de allerede er døde, kan de ikke længere bære vægten af deres handlinger. Hvis du sørger over det liv, du havde med en eks, har de sandsynligvis valgt at gå videre og leve deres liv uden vægten af de dårlige valg tidligere. Det skader dem ikke længere, at du ikke har tilgivet dem, især hvis I har afskrevet hinanden fuldstændigt. Det gør dog fortsat ondt i dig!

Mange mennesker føler, at beslutningen om at tilgive “lader den anden person slippe af krogen”, accepterer eller blåstempler deres tidligere handlinger. Det gør den ikke! Tilgivelse har slet ikke noget at gøre med den anden person. Tilgivelse er en handling, du gør for dig, så du kan opleve den frihed, der følger med at give slip. Du behøver ikke at blåstemple, hvad de gjorde. Du skal bare være villig til at bevæge dig forbi det og slippe det. Det er ikke nødvendigt for den anden person at vide, at du har tilgivet dem. I tilfælde af en, der er død, kan du ikke dele disse oplysninger med dem, selvom du vil. Tilgivelse handler snarere om at acceptere, at begivenheden er afsluttet, og at du ikke længere behøver at bære den byrde med dig. Tilgivelse har ikke noget at gøre med, at personen bliver tilgivet. Det er snarere en kritisk del af sorgprocessen: at give slip på det, der er gået før, så du kan komme videre med dit eget liv.

Indlægget De vigtigste fordele ved tilgivelse under en sorgproces blev først udgivet på Kirsten Wallentin.

18 ting du ikke vidste om tilgivelse – og hvorfor du skal tilgive selvom du ikke har lyst til det

Kirsten — Wed, 08 Mar 2023 21:06:00 +0000

Har du nogensinde haft svært ved at tilgive nogen, der har gjort noget tarveligt, tankeløst eller som har såret dig med vilje?

Og har du nogensinde tænkt over, hvor urimeligt det er, at det er dem, der har såret dig. Men det er dig, der har det dårligt. Det er ikke rimeligt, vel?

Selvom du er klar over, at du skal tilgive, har du måske modstand imod det. Problemet er, at der er meget forkert information om det at tilgive.

Tror du, at tilgivelse betyder, at du undskylder adfærden?
Vil du vente, indtil du føler dig klar til at tilgive?
Tror du, at tilgivelse betyder, at du vil glemme?

Du kan ikke vide, om du har det bedre, før du har tilgivet. Men jeg er sikker på , at når du tilgiver, vil du få det bedre.

Hvad er tilgivelse egentlig?

1. Tilgivelse er ikke en tanke eller en følelse. Det er en handling.

2. Tilgivelse er en selvisk handling foretaget af dig, FOR DIG, så du vil føle dig bedre

3. Den eneste der er såret af, at du ikke tilgiver, er dig selv

4. Tilgivelse er at slippe håbet om, at i går var anderledes eller bedre

5. Ikke at tilgive holder fortiden i live

6. Ikke-tilgivelse er et urealiserbart krav om, at fortiden ikke skete

7. Tilgivelse betyder, at du anerkender de ting, nogen gjorde eller ikke gjorde, der gjorde dig ondt, og du vil ikke tillade, at det gør ondt mere

8. Ordsproget “Jeg vil tilgive, men jeg vil aldrig glemme” fastholder dig i en låst kasse

9. Du kan tilgive nogen, der ikke har undskyldt for deres adfærd, fordi tilgivelse handler om dig, ikke dem

10. Tilgiv aldrig nogen direkte til dem. Det kan skabe en konflikt, hvis de ikke mener, der er noget at tilgive dem for

11. Tilgivelse betyder ikke, at du undskylder adfærden

12. Tilgivelse gavner ikke den person, der har skadet dig

13. Tilgivelse gavner dig

14. Ikke-tilgivelse begrænser din evne til at være glad og leve dit liv fuldt ud

15. Tilgivelse slipper af med den harme, der har sat sig på ledig plads i dit hoved

16. Tilgivelse er bemyndigende

17. Tilgivelse betyder, at du tager ansvar for din lykke

18. Tilgivelse betyder, at du kan være fri

I mine forløb benytter vi et unikt perspektiv på, hvordan man tilgiver, som er udviklet via Grief Recover Method. Det betyder, at du skal skrive, derefter fortælle din tilgivelse mundtligt til en ven eller en fortrolig.

Grunden til, at du aldrig direkte skal tilgive en person direkte, er fordi de kan have en anden opfattelse af situationen. Da tilgivelse handler om dig, er det ikke nødvendigt for dem nogensinde at vide, at du har tilgivet dem.

Hvis du sidder fast i sorg eller i vrede og ønsker at finde en måde at tilgive, kan du læse mere om de kursusforløb jeg tilbyder. Læs mere her.

Indlægget 18 ting du ikke vidste om tilgivelse – og hvorfor du skal tilgive selvom du ikke har lyst til det blev først udgivet på Kirsten Wallentin.