Kære Patricia,
Tusind tak for dine ord og for at dele din egen oplevelse og de følelser, der følger med de store overgange i livet. Det betyder meget.

Det du beskriver – at glæde og sorg kan eksistere side om side, og at noget kan føles både rigtigt og forkert på samme tid – er så genkendeligt. Det kræver mod at stå i det og samtidig bevæge sig videre, skridt for skridt❤️

Hvor er jeg glad for at høre, at du kan bruge mit opslag. Tak for at dele ❤️
Det lyder som en meget fin oplevelse, og som et vigtigt skridt at kunne rumme både savn og glæde på jeres ferie.
Det giver så god mening, og jeg er glad for, at ordene kunne støtte dig på vejen 🌿

Da jeg havde læst dit bogindlæg, var jeg i syv sind, om jeg skulle reflektere på dette meget rørende bogindlæg, da der ligger så mange følelsesmæssige ting bag og lige netop i din situation, hvor – du alene skulle være parat til at håndtere din datter meddeler, hun vil flytte for at starte på universitetet, men også for at stå på egne ben.

Jeg forstår så inderlig godt, du er STOLT af din datter, da hun jo tillige har haft en kæmpe sorg, der skulle bearbejdes, nemlig at have miste sin elskede far. Det jeg læser, og som jeg tager hatten af for, samt det fortæller mig, din datter er en viljestærk pige trods hendes hjerte på nogle områder er skrøbeligt, men din datter har formået at kombinere ”glæde & sorg” for så at give slip, hvilket hun beviser ved at gøre de ting hun gør, som du skriver om, men ikke mindst ting der får dig til at give slip, føle dig stolt samt føle dig klar – så føles noget alligevel forkert, hvilket jeg fuldt ud forstår.

Jeg tror desværre ikke, man som forældre på noget tidspunkt føler sig klædt på og klar, når ens barn/børn flytter fra reden for at begynde et nyt liv – det uanset der mangler en meget vigtig person i familien, men helt klart i denne situation kommer automatisk andre tanker, følelser, drømme i spil – og noget føles – JA ”forkert”

Jeg har selv for 2 mdr siden haft de samme følelser – noget føltes helt forkert til brylluppet, men det blev en glædens dag.
Her vil jeg fokusere på et par af dine overskrifter, som var så rammende:
1. Sorg i forklædning “Denne dag gør man sig stærk, men lader tårerne få frit løb for en stund”
2. Den tomme plads ved bordet ” Nej der var fysisk ingen tom plads, jeg sad bare på en forkert stol – der manglede en”
3. Når glæde og sorg går hånd i hånd ” Det opdagede jeg, det gjorde – da der blev skålet og mindes flere gange

Jeg står midt i en utrolig svær og udfordrende overgang lige nu efter min sidste session, men vil prøve at leve efter nogle af de nænsomme måder, der kan være med til at få mig igennem forandringen.

Afsluttende refleksion:
1. Sorgen forsvinder ? – Never
2. Sorgen forandre sig ? Yes! you live with it but in different way
3. Sorg/ ny begyndelse- The love is always taken with into my heart from the person I have lost.

Hvordan skal jeg/vi komme videre med livet – hvordan kan jeg hjælpe og få overskud til mine børn på den bedste måde, når jeg selv er i dyb sorg – hvad kan vi gøre sammen, da vi sørger på hver vores måde, og jeg som mor føler, jeg skal være den stærke.

Ja – det evt. at rejse med sine børn lyder for mig, som værende en rigtig god healingproces, det ville være en god måde at være sammen på – vi er jo i samme “båd” har mistet det mest dyrebareste i vores liv.

Kirsten – det at læse om jeres tur til USA fortæller også på en måde, hvor svært livet kan være at se sig ud af, men helt fantastisk at læse, hvordan I sammen finder overskud midt i sorgen, samt I erkender og opdager, der er et liv på den anden side af de “mørke skyer” og I sammen ser solen og lyset – trods I manglede jeres højt elskede mand og far på turen.

Det har givet mig stof til en del eftertanke – Tak for meget smukt og brugbart indlæg.

Tak for de pænde ord. Og dejligt at du både kan finde genkendelse og bekræftelse i, at du gør det godt 🌸

Tak for dine input – det er gode overvejelser. Jeg er enig i, at der som oftest bliver spurgt ud fra interesse og omsorg, og derfor kan det være rart at blive spurgt, selvom det ikke altid er nemt at svare.

Det er ikke nødvendigvis let at tilgive, men som du selv skriver, kan det give ro i sindet og sjælen, og være en vigtigt brik i sorgbearbejdningen